Hvad er DMAT
Digital Maturity Assessment Tool (DMAT) er et online værktøj, der er baseret på et spørgeskema, som vurderer digital modenhed på seks dimensioner: Strategi, kultur, organisation, processer, teknologi samt kunder og partnere. DMAT giver både private virksomheder og offentlige organisationer på tværs af forskellige brancher, virksomhedsstørrelse og geografi, mulighed for at kortlægge deres digitale modenhedsniveau og væsentlige digitale udviklingsområder.
Udviklingen af DMAT ledes af Annabeth Aagaard, ph.d., lektor og centerdirektør ved Interdisciplinary Centre for Digital Business Development, Aarhus Universitet. DMAT er ophavsretligt beskyttet af Annabeth Aagaard.
DMAT
- Er non-kommerciel.
- Er forskningsbaseret og udviklet af forskere på Aarhus Universitet.
- Er velegnet til alle typer og størrelser af organisationer på tværs af brancher.
- Giver en klar visualisering af din organisations digitale modenhedsniveau.
- Giver dig inspiration præsenteret i en mini-rapport.
- Giver indsigter til den digitale transformationsrejse.
- Viser dine resultater benchmarket mod sektorgennemsnit.
- Kan tilgås gratis med tilladelse og adgangskode. Se adgangsvejledningen.
Klik på knappen nedenfor for at kortlægge din virksomheds digitale modenhedsniveau. Evalueringen tager cirka 15 minutter at gennemføre.
Hvis du ønsker at få adgang til DMAT og endnu ikke har en adgangskode, kan du læse vejledningen her.
DMAT brugerbetingelser er tilgængelige her.
De seks dimensioner i DMAT
Nedenfor forklares de seks dimensioner, der er anvendt i DMAT til at måle digital modenhed.
Ønsker du yderligere uddybning af de seks DMAT dimensioner og/eller er du interesseret i forskningen bag udviklingen af DMAT, kan du finde informationerne her.
Validering af dimensioner
Gennem en komparativ analyse af den seneste forskning indenfor digital modenhed og de, blandt virksomheder, mest udbredte værktøjer, modeller og arbejdsgange for digital modenhed, er seks dimensioner blevet identificeret og teoretisk valideret ved triangulering af de indsamlede data.
De seks afledte dimensioner er: Strategi, kultur, organisation, processer, teknologi samt kunder og partnere. Endelig er DMAT valideret empirisk gennem en lang række tests på tværs af projekter med forskellige typer af respondenter fra forskellige brancher, typer og størrelser af organisationer.
Et grundlag for benchmarking
DMAT er baseret på den sektorkategorisering, som er defineret af Danmarks Statistik, og det er denne kategorisering, der er anvendt, så virksomhedens resultater sammenlignes med virksomheder i samme sektor, og som derved definerer organisationens endelige benchmark.
I DMAT angiver du den sektor, som din organisation tilhører. Gennemsnittet af alle tidligere data i den valgte sektor udgør det benchmark, som din virksomheds DMAT-score sammenlignes med. Benchmark dataene for en sektor vises kun, når datasættet er over et bestemt niveau eller tærskel for kritisk masse. Denne tærskel er det punkt, hvor alle data fra tidligere tværsektorielle indsendelser, er 100% skjult inden for distributionen. Hvis tærsklen for din sektor ikke nås, vises din benchmark mod summen af alle tidligere data på tværs af alle sektorkategorierne. På nuværende tidspunkt tillader dataene fra tidligere forskning og indsendelser, at størstedelen af sektorerne kan repræsenteres i DMAT-benchmarket.
Hvis du ønsker at få adgang til DMAT og endnu ikke har en adgangskode, kan du læse vejledningen her.
DMAT effektmåling
Organisationer kan bruge DMAT som et værktøj til at måde det aktuelle digitale modenhedsniveau på tværs af forskellige dimensioner og således identificere de digitale styrker og svagheder i en organisation. Med denne kortlægning kan en handlingsplan for digitale udviklingsaktiviteter identificeres og implementeres.
Brug DMAT til at få et indblik i din organisations digitale modenhedsniveau og bliv i stand til at:
- Sikre tilpasning og fremdrift på tværs af organisationen ved at identificere på hvilke områder der er brug for digital transformation.
- Identificere organisationens digitale konkurrencefordele ved at benchmarke din egen digitale præstation mod andre aktører i samme sektor.
- Måle effekten af specifik digital træning og/eller digitale udviklingsaktiviteter, for at evaluere den faktiske virkning af digitale tiltag på forskellige områder/dimensioner i organisationen med en DMAT-måling før og efter det digitale tiltag.
- Sikre en fælles forståelsesramme for den digitale modenhed på tværs af organisationen. Ved at bede nøglepersoner fra forskellige afdelinger om at udfylde DMAT og give deres vurdering af organisationens digitale modenhed, kan resultaterne sidestilles og skabe grobund for en fælles forståelsesramme.
DMAT-målingsoplevelsen
Når du starter DMAT, vil du blive ledt gennem spørgsmål om din organisations digitale modenhed på de seks dimensioner, der er opdelt i 30 under-dimensioner. Svarene og målingen af disse dimensioner bestemmer din organisations digitale modenhedsniveau.
Ved at besvare spørgsmålene i værktøjet, vil du modtage en oversigt over din organisations digitale modenhedsniveau præsenteret i en mini-rapport, der 1) viser i et diagram hvordan din organisation klarer sig sammenlignet med det tværsektorielle gennemsnit og 2) beskriver hvilket niveau (lav, medium, høj) din organisations digitale modenhed ligger på i forhold til hver af de seks dimensioner.
Derudover vil det digitale modenhedsniveau give inspiration til, hvordan du forbedrer din organisations fremtidige præstation såvel som de næste trin i den digitale transformation. Den feedback der gives i mini-rapporten er baseret på en moderne forskningsbaseret vidensbase og valideret af best practice.
Alle data håndteres fortroligt under indsamlings-, behandlings- og analysefaserne. Læs mere om undersøgelsen og databeskyttelse her.
Klik på knappen nedenfor for at kortlægge din organisations digitale modenhedsniveau. Det tager cirka 15 minutter at gennemføre målingen og din personlige mini-rapport sendes straks til din e-mail-adresse.
Hvis du ønsker at få adgang til DMAT og endnu ikke har en adgangskode, kan du læse vejledningen her.
Handlingsplan for transformation
Baseret på de målinger og resultater DMAT leverer, vil organisationen modtage inspiration til, hvilken dimension de skal fokusere på og hvilke handlinger de kan tage i deres digitale transformation. Vi anbefaler følgende, for at begynde digital transformation:
- Tag DMAT-målingen – enten som et team eller individuelt med respondenter fra forskellige afdelinger, for at se forskellen mellem afdelinger og udpege de mest væsentlige udviklingsområder.
- Gennemgå resultaterne med teamet af beslutningstagere og identificer de vigtigste dimensioner som skal styrkes digitalt.
- Bestem hvilke handlinger der skal udføres for at forbedre de digitalt svage områder i organisationen, f.eks. ved at kortlægge en handlingsplan for aktiviteterne inden for digital udvikling, herunder klare mål, opdeling af opgaver, ressourcer og ansvar samt tidsfrister.
- Implementer handlingsplanen og involver de relevante medarbejdere, iværksæt træning og kommuniker initiativer og resultater på tværs af organisationen.
- Brug DMAT igen når handlingsplanen er blevet udført, for at måle progression fra før og efter og til at definere områder, hvor der stadig skal fokuseres på for at sikre kontinuerlig digital transformation.
Hvis du ønsker at få adgang til DMAT og endnu ikke har en adgangskode, kan du læse vejledningen her.
Yderligere information
Annabeth Aagaard
Professor, ph.d.
ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet
Kontakt
Anita Krogsøe Skou
Digital forretningsudvikler
ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet
Kontakt